25_1

”If you can dream it, you can do it”

Bag skærmen sidder jeg, en madglad træningstosse, som er ualmindelig glad for at eksperimentere i køkkenet, hvor mit hjerte banker for gode råvarer og hyggelig madlavning! Og så har jeg måske en lille forkærlighed for mørk chokolade, en meget meget lille en … eller.

Jeg bor i skønne København, og til dagligt tilbringer jeg tiden i 3.g, hvor jeg er en del af en Team Danmark ordning. Det indebærer, at jeg går 4 år i gymnasiet og har mere tid til træning ved siden af skolen. Jeg har tidligere spillet squash på eliteniveau, men i takt med, at min interesse for gastronomi er vokset faldt min interesse for squash til alles overraskelse. Jeg er ellers ikke kvitter-typen, tværtimod den meget ambitiøse og dedikerede, men jeg er til gengæld typen, som laver det som gør mig glad, og det gør bl.a. mad! For mig er det mad, som gi’r mening.

Så pt. træner jeg ”kun” løb, svømning, cykling og crossfit 6-9 gange om ugen, og jeg gør det fordi jeg synes, at det er vildt fedt. Træningstossen i mig er nemlig langt fra forsvundet. Næste år skal dette tri-projekt nemlig ende ud i en IRONMAN! Mit første maraton har jeg løbet i Berlin og løbet gentager jeg helt sikkert og uden tvivl næste år. Begge billetter er nemlig købt.

Jeg har tidligere gæsteblogget hos:

Tak for hjælpen til …

  • Nick Hart, som har lavet mit logo – du kan finde ham på

Alle opskrifter og billeder er mine egne hvis ikke andet er angivet, og rettighederne tilhører derfor mig. Hvis du ønsker at benytte billeder eller opskrifter så smid gerne en mail til maria.e.frandsen@gmail.com